Katrine Engberg / foto: Sara Galbiati
For voksne

Forfatteraften med Katrine Engberg – spænding, hemmeligheder og nye spor

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard + gebyr: 50 DKK
Sted
Bjerringbro Bibliotek
Realskolevej 12,
8850 Bjerringbro
Kom med til en spændende aften i krimiens tegn, når Katrine Engberg gæster Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek med sin nye krimi Tandfeen. En intens fortælling om rygter, magtmisbrug og jagten på sandheden

Kom med til en stemningsfuld forfatteraften med en af Danmarks mest populære krimiforfattere, når Katrine Engberg fortæller om arbejdet med sin nye krimi Tandfeen.

“Denne bog er baseret på et rygte, jeg har hørt …”, Katrine Engberg.

I Tandfeen møder læseren en mørk og intens fortælling med samfundskritisk kant, skjulte dagsordener og en konstant uro under overfladen. Publikum kan glæde sig til at høre om inspirationskilder, skriveproces og om, hvordan virkelighedens rygter kan vokse til nervepirrende fiktion.

Aftenen, der er arrangeret i samarbejde med Plusbog, byder på spænding, skarpe fortællinger og mulighed for at komme tættere på forfatteren bag nogle af Danmarks mest læste krimier.

Katrine Engberg:
Katrine Engberg er født i1975 og debuterede som krimiforfatter med KROKODILLEVOGTEREN i 2016 om kriminalbetjentene Jeppe Kørner og Anette Werner, og der kom i alt fem bind i serien. I 2022-2025 kom serien med privatdetektiven Liv Jensen i hovedrollen, som omfatter tre krimier. Engberg modtog i 2021 MARTHA Prisen og hendes bøger udkommer i over 30 lande og har ligget på bestsellerlisterne i både Tyskland, USA, Rusland, Canada, Sverige og Norge.