Workshop: Bliv skarp på lydudstyr og scenelys

Vil du lære at skabe den rette stemning til koncerter og events – med professionelt lys- OG lyd-design? Så kom med til en energifyldt workshop, arrangeret af Kulturambassadørerne Viborg, hvor du lærer at styre både scenelys og basislyd til liveproduktioner.
Date
Tid
13:00 - 16:30
Sted
Vesterbrogade 10, 8800 Viborg
I samarbejde med
Kulturambassadørerne Viborg

Nicolaj fra Paletten guider dig gennem både teori og praksis: fra grundlæggende lysdesign, DMX-styring og mixerpulte til hands-on arbejde med rigtigt udstyr. Du får både indsigt, erfaring og muligheden for selv at prøve kræfter med teknikken bag de fedeste liveoplevelser.

Denne workshop tilbydes normalt kun til de frivillige i Kulturambassadører Viborg, men i dette halvår åbner vi dørene for endnu flere unge, der vil lære at skabe stemning, energi og magi bag scenen.

Workshoppen arrangeres i samarbejde med Kulturambassadører Viborg, Paletten Viborg og Tuborgfondet.

PROGRAM
13.00 – 14.00:
Teori om scenelys & lyd – opsætning, lysdesign, DMX-styring, grundlæggende mikrofoni og intro til lydmiks med Nicolaj fra Paletten

14.00 – 15.30:
Hands-on med udstyret – vi programmerer lys, tester effekter og prøver kræfter med lydpult og mikrofonopsætning

15.30 – 16.30:
Spørgsmål, sparring og mulighed for at nørde videre – både lys og lyd

Entré: 30 kr. Tilmelding nødvendig.