Borgvoldsøndag: Engleagtig

Med sans for det humoristiske, det skøre og det rørende er ENGLEAGTIG en dansefabel for hele familien, fyldt med forførende dansetrin, dristig akrobatik og hele følelsespaletten.
Date
Tid
14:00 - 14:45
Sted
Friluftsscenen ved Borgvold

Midt på scenen hviler et engleæg trygt i sin rede. Universet stemmes an af en klarinet, men overtages hurtigt af skvulpende lyde og forvredne kropsdele, der forsøger at finde deres vej ud af æggets skal. 

Én efter én bryder englene frem fra ægget. Herfra følges de tre nyudklækkede engle, der fra første vingeslag må forsøge at balancere alle kravene i deres hvide, vilde og vidunderlige univers. I en hvirvelvind af dans, cirkus og teatermagi oplever vi de tre engle have deres stjernestunder, deres kriser, deres fejl og mangler. 

Engleagtig er en komisk og hjertevarm dansefabel for hele familien, der både underholder og inviterer til refleksion.

Der er fri entré

 

Anerkendelse

Producent: Kompagni47

Idé & koncept: Sine Krag

Instruktør: Anne Sofie Reumert

Performere: Sine Krag, Anna Lawaetz & Lilli O’Reilly

Komponist: Mademoiselle Karen / Karen Duelund Guastavino

Scenografisk konsulent: Kristian Knudsen

Kostumé: Maria Joy

Foto & video: WillMedia

Produktionen er skabt med støtte fra Næstved Kommune & Spar Nord Fonden