Hvor er sundhedsvæsenet på vej hen?

Sundhedsvæsenet er under forandring. Kom og hør Kjeld Møller Pedersens bud på hvordan det vil kunne påvirke din hverdag.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard+gebyr: 100 DKK
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Højskoleforeningen
Adresse

Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Danmark

Regeringens Sundhedsstrukturkommission afleverede sin betænkning i juni 2024. De anbefalede en række tværgående forslag samt at overveje en nedlæggelse eller ændring af regionerne. Nu har Regeringen spillet ud med deres forslag, som vil blive forhandlet mellem de politiske partier i løbet af efteråret, og det forventes vedtaget i starten af 2025.

Regeringen foreslår, at udbygge og styrke det nære sundhedsvæsen – altså praktiserende læger, praktiserende speciallæger og kommunernes sundhedstilbud, så sundhed flytter tættere på borgerne. Der skal flyttes opgaver ud fra sygehusene, og behandlingen skal hænge bedre sammen omkring den enkelte patient. Der skal uddannes flere læger udenfor de store byer – i Aalborg, Esbjerg og Køge - hvor der mangler flest læger, der hvor der er flest kronisk syge. Der ønskes flere behandlinger i patienternes eget hjem og brug af flere digitale løsninger. Så foreslår de 17 sundhedsråd, der skal udvikle samarbejdet mellem regioner og kommuner. Det bliver meget spændende at følge  forhandlingerne på Christiansborg, og se hvilke beslutninger, der bliver taget og efterfølgende, hvordan sundhedsvæsenet vil blive forandret. Foredraget arrangeres i samarbejde med Viborg Højskoleforening. 

 

Om Kjeld Møller Pedersen 

Kjeld Møller Pedersen er professor emeritus fra Syddansk Universitet, SDU. Han har i løbet af en 40-årig karriere beskæftiget sig med næsten alle områder af sundhedsvæsenet. Han er forfatter til en lang række fagbøger og er blandt de mest citerede fageksperter i Danmark på det sundhedspolitiske område.