Vicky Knudsen: De fantastiske fugle
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard + gebyr: 145 DKK
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Vesterbrogade 15,
8800 Viborg
Bibliotek
HovedbiblioteketI dette fascinerende og underholdende foredrag tager biolog og naturformidler Vicky Knudsen publikum med ind i fuglenes forunderlige verden.
Hvert år begiver tusinder af danske fugle sig ud på lange og farefulde rejser mod syd for at overvintre, inden de vender tilbage til Danmark for at yngle. Men hvorfor gør de det? Hvordan navigerer de? Og hvor mange forskellige fuglearter har vi egentlig herhjemme?
Undervejs dykker foredraget ned i fuglenes imponerende evner, intelligens og adfærd. For er nogle fugle faktisk klogere end andre? Og hvad er det egentlig, der gør fugle så fascinerende for os mennesker?
Med fuglene følger også fuglekiggerne – et helt særligt univers fyldt med passion, dedikation og nogle gange næsten besættelse. For mange fuglekiggere handler det om at opleve så mange arter som muligt, og det kan føre til både sjove og overraskende situationer. Måske er det i virkeligheden de samme instinkter, der driver både fuglen og fuglekiggeren?
Glæd dig til et levende foredrag fyldt med humor, vilde fakta, spændende fortællinger og masser af begejstring for fuglene omkring os.