Efterårsferie for hele familien – sjov og oplevelser i Viborg!
Efterårsferien står for døren – og Viborg Bibliotekerne har fyldt kalenderen med spændende aktiviteter for hele familien.
Af Jette Ejby
Uanset om du er til kreative workshops, hyggelige stunder eller eventyrlige oplevelser i naturen, er der noget for enhver smag.
Billetsalget åbner mandag den 29. september kl. 12, så sæt kryds i kalenderen og vær klar til at sikre dig pladser til de mest populære arrangementer.
Flere aktiviteter i hele kommunen
Det bliver ikke kedeligt i efterårsferien! Udover aktiviteterne på bibliotekerne er der masser af sjove oplevelser i hele Viborg Kommune.
Ugen byder på alt fra skattejagter i naturen til kreative værksteder, teater, poolparty, rideture og hyggelige stunder både inde og ude.