- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard + gebyr: 160 DKK
- Sted
- Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
- Bibliotek
- Bjerringbro Bibliotek
- I samarbejde med
-
- LOF Midtjylland
- Innerwheel Bjerringbro
- Rotary Bjerringbro
- Adresse
-
Realskolevej 12
8850 Bjerringbro
Danmark
Brian Holm har gennem livet jongleret med mange roller – som murer, professionel cykelrytter, sportsdirektør, tv-kommentator, foredragsholder, kræftpatient, politiker, ægtemand og far.
Men mere end noget andet er han en dreng fra Amager, som tidligt lærte, at livet ikke altid er retfærdigt. Når modgangen rammer, nytter det hverken at sætte sig ned og græde eller at mærke for meget efter – så risikerer man at drukne i selvmedlidenhed. For Brian handler livet om at komme videre. Alene forsøget giver selvrespekt og stolthed.
Med den tilgang som drivkraft har Brian haft fart på hele vejen – hvad enten det har været i bjergetaperne, på hjemmefronten, i medierne eller på den politiske scene. Og han elsker det.
I foredraget, der tager udgangspunkt i hans bog ’Brian fra Amager’, deler han rundhåndet ud af sine erfaringer med både med- og modgang. Han fortæller, hvordan han igen og igen finder gejsten, og hvilke mentale redskaber han har haft glæde af gennem livet.
Glæd jer til et medrivende foredrag leveret med Brians velkendte, ligefremme facon og tørre humor – og selvfølgelig med et par gode røverhistorier fra landevejen. Samtidig kredser foredraget om temaer som mindreværd, stædighed, frygt, mod, trodsighed og hævn – alt det, der gør os menneskelige.
Et foredrag, der både motiverer og minder os om, at der altid kommer flow efter de stejle bakker.