Forfatteraften med Maren Uthaug – ’1%’.
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
-
Standard + gebyr: 125 kr.
- Sted
-
Bjerringbro Bibliotek
Realskolevej 12,
8850 Bjerringbro - Viften
Bibliotek
Bjerringbro BibliotekGlæd dig til en underholdende, tankevækkende og helt særlig aften med Maren Uthaug, når hun fortæller om sit vilde og fascinerende univers i den populære procenttrilogi.
Den 24. september udkommer ’1%’, det sidste bind i trilogien, der begyndte med bestsellerne ’11%’ og ’88%’. I den anledning tager Maren Uthaug rundt i landet, og du kan opleve hende fortælle om tankerne bag den spekulative verden, hun har skabt – et matriarkalsk samfund hvor fritgående mænd er elimineret, kvindelige orgasmer betragtes som mentalhygiejne, og alt der forbindes med mænd er både uhyggeligt og ulækkert.
Maren Uthaug er kendt for at udfordre vores forestillinger om køn, magt, kærlighed og samfund – altid med både humor, alvor og masser at tænke over.
Maren Uthaug modtog De Gyldne Laurbær for ’11%’, og blev kåret til Årets Roman ved Mofibo Awards to år i træk for henholdsvis ’11%’ og ’88%’. Bøgerne har desuden skabt både overraskende overskrifter, heftige reaktioner og lange køer til signeringer. Som Information skrev om ’11%’: ”Litteratur bliver ikke meget vildere.”
Så kom med til en aften med spænding, refleksion, humor og god underholdning – og bliv klogere på den verden, Maren Uthaug har skabt.
Er du klar til den sidste procent?