Keramik og grafik i Gudenåhuset
- Tid
- 10:00 - 17:00
- Sted
-
Bjerringbro Bibliotek
Realskolevej 12,
8850 Bjerringbro
Bibliotek
Bjerringbro BibliotekI samarbejde med
Bjerringbro KunstforeningMariane Majgaard har keramisk og grafisk værksted sammen med sit galleri i Lemvig. Hun er uddannet som Keramisk Formgiver på Kunsthåndværkerskolen 1972 – 1976 og siden som grafiker på Grafisk Skole 1992 – 1995. Udover at arbejde som kunstner underviser Mariane Majgaard også i både keramik, tegning og grafik.
Kuglen er en tilbagevendende form i Marianes arbejde med leret. Den danner ofte udgangspunkt i hendes modellerede ting. Hun bygger videre på kuglen eller lader den forblive i sin egen evigt gyldige form.
I sit arbejde med træsnit er det årerne i træstokken, brugen af snitte værktøjet, snitteretninger, indvalsning af tryksværte og trykning til papiret, der tilsammen opbygger billedets endelige udtryk. Ætsning af en akvatinte, en fladbid, en streg, syrens styrke og ætsetiden, indsværtning og ikke mindst aftørringen er vigtige for billedets resultat.
Arbejdet med disse teknikker kan være møjsommelige, men nærværet i arbejdet og det intense udtryk, som tryksværten efterlader på papiret er det, der gør arbejdet med grafik spændende for Mariane.
Mariane Majgaard har desuden arbejdet hos og er undervist i brænding i brændefyret keramikovn hos keramiker Phillippe Albiac i Syd Frankrig, 3 mdr. i 1976.
Fra 1976 - 1980 har hun delt værksted med to andre keramikere på Lund gl. Skole udenfor Herning. Derefter havde hun værksted fra 1980 - 2017 på Høgsgårdvej i Nr. Nissum og har brændt keramik i gasfyret keramikovn indtil 2015. I dag, hvor hun nu har værksted i Lemvig, brænder hun i el-ovn.