Viborg som nationalt kulturmiljø - bevaring og udvikling hånd i hånd
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard + gebyr: 40 DKK
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Vesterbrogade 15,
8800 Viborg
Bibliotek
HovedbiblioteketI 2025 udpegede et ekspertudvalg nedsat af Kulturministeriet 16 særligt kulturhistorisk værdifulde byer, der vurderes at høre til i den absolutte superliga, når det gælder velbevarede og markante historiske bymiljøer i Danmark. Viborg var én af dem.
Udpegningen sætter fokus på byens særlige betydning som stiftsby, landsting og centralt knudepunkt langs Hærvejen. Men hvordan udvalgte eksperterne byerne, og hvilke krav og forventninger stiller udpegningen til kommunerne efterfølgende?
Det fortæller Arne Høi, arkitekt MAA med speciale i bevaring og udvikling af den byggede kulturarv, leder af Det Kongelige Akademis institut for bygningskunst og kultur, og medlem af ekspertudvalget, om på Hovedbiblioteket i Viborg torsdag den 12. november kl. 19.
Efterfølgende inviterer lokalafdelingen af ‘By og Land Viborg’ lokale interessenter fra civilsamfund, kommune og erhverv til dialog om balancen mellem bevaring og udvikling i Viborg. Hvordan sikrer vi, at historiske bygninger, gader og fortællinger ikke blot bevares, men også bringes aktivt i spil i fremtidens byudvikling til gavn for både borgere, besøgende og kommende generationer.