Carolin Corrinth: Skrænt efter stormen
Udstillinger

Akvarel i store formater udstilles i Gudenåhuset

Tid
Hele dagen
Sted
Bjerringbro Bibliotek
Realskolevej 12,
8850 Bjerringbro
Gudenåhusets Udstillingslokale
Billedkunstner Carolin Corrinth udstiller i Gudenåhuset 1.-20. marts 2027

Carolin Corrinth var vinder af Publikumsprisen ved den censurerede udstilling, Bjerringbro Udstillingen 2025 og dermed mulighed for en soloudstilling i Gudenåhuset. Hun fik desuden første kunstnerprisen udvalgt af de to censorer.

Carolin arbejder hovedsageligt med akvarel – også på store lærreder. Undervejs i udstillingsforløbet vil Carolin arbejde på et stort værk, som afsløres på sidste åbningsdag.

Carolin Corrinth:
Vandet fascinerer mig. På papiret sammen med pigmenterne opstår magi.

Akvarel har jo en lang tradition i Østen, på stof som silke og på papir. Denne tradition ser jeg meget op til. Ved os i Vesten ser vi akvarelmaleri ofte som en hyggelig rejsekammerat eller som et fint medium for skitser. Disse kvaliteter ser jeg også. Men jeg bliver draget mod store formater. Det første lag er et stort spektakel, de sidste lag er finurlige og næsten usynlige.

Motiverne, inspirationen, bevæggrunde er altid svært at tale om. Det er ligesom privat.

Samtidigt burde du jo kunne se det hele i min kunst. Kunstneren kan jo ikke gemme sig selv.

Jeg elsker at male træernes rødder, skoven, skrænterne og skarven. 

Men jeg er også begyndt at male om emner, som der normalt ikke er tradition for at male om. Sorgen over det tabte liv har jeg set så utallige gange i mit arbejdsliv.

Min første udstillings deltagelse var til den censurerede udstilling i Kunstpunkt Augustenborg i 2024. Siden har jeg deltaget i alt i 9 forskellige udstillinger, 4 af dem censurerede, bl.a. Fabriano in acquarello i 2026. Jeg blev enormt glad for den anerkendelse, jeg fik i Bjerringbro, hvor jeg vandt jury- og publikumsprisen i 2025.

CV:
Carolin Corrinth er født 1971 og opvokset i Wuppertal i Tyskland. Hun er gift, har 2 børn og bor i dag på Als.
Musik og kunst har altid været vigtigt for Carolin: Hun spiller klaver, har lært violin og orgel og sunget i flere kor. 
I dag arbejder hun som overlæge i gynækologi på Kolding Sygehus.