Højtlæsning på Skovgaard Museet

Kom med til en helt særlig højtlæsningsoplevelse, hvor vi dykker ned i collagekunstens lag og betydninger. Skovgaard Museets inspektør giver en introduktion til udstillingen og Viborg Bibliotekernes litteraturformidlere har med inspiration i udstillingen valgt tankevækkende tekster, som de læser højt af midt i Skovgaard Museets særudstilling ”LESS – Triennale of Contemporary Collage”
Tid
10:30 - 12:00
Pris
Standard + gebyr. inkl. kaffe/te: 25 DKK
Sted
Skovgaard Museet
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Domkirkestræde 2
8800 Viborg
Danmark

Her har du en unik mulighed for at opleve udstillingen på en ny og nærværende måde, når vi læser udvalgte tekster, der spejler udstillingen.

 

Udstillingen ”LESS – Triennale of Contemporary Collage” præsenterer værker fra nogle af verdens mest anerkendte collagekunstnere, som Katrien de Blauwer, Kensuke Koike og Sergei Sviatchenko, der alle arbejder med collagens evne til at skabe nye historier gennem gammelt materiale. Læs mere om udstillingen på Skovgaard Museets hjemmeside.

 

Glæd dig til en sanselig og inspirerende oplevelse, hvor ord og billeder mødes og skaber nye perspektiver på kunsten og livet. Sæt dig til rette i museets rum, omgivet af udstillingens collageværker, og lad dig opsluge af fortællinger, der måske giver dig nyt syn på både kunsten, dig selv og samfundet.

 

Samarbejdspartner: Skovgaard Museet