Global sex - Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme

En samtale imellem Antropolog og forfatter Sine Plambech og Journalist Sabrina Rønning Gade
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard+gebyr: 60 DKK
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Frivilliggruppen i Viborg - Dansk Flygtningehjælp
Adresse

Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Danmark

I 2023 udgav Sine Plambech den anmelderroste bog ”Global sex – hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme”, som hun for nyligt modtog Jyllands postens litteraturpris for.  I bogen følger hun fem kvinders vej til Europa og deres arbejde som sexarbejdere.  

Torsdag d. 14. november gæster hun Hovedbiblioteket i Viborg hvor hun i en samtale med Journalist Sabrina Rønning Gade fra Viborg Stifts Folkeblad fortæller om sit arbejde og om tilblivelsen af bogen, og tager tilhørerne med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden. 

Gennem sit feltarbejde er hun kommet helt tæt på de kvinder, hun skriver om i sin bog og med stor empati fortæller hun om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv. 

 

Om Sine Plambech

Sine Plambech har gennem 20 år forsket i sexarbejde, migration og trafficking og har sammen med sin mand Janus Metz lavet filmene ”Fra Thailand til Thy” og ”Hjertelandet”. Filmene skildrer en gruppe thailandske kvinder, der er endt i Danmark ved at gifte sig med danske mænd. Sine Plambech er seniorforsker ved Dansk Center for Internationale Studier.