
Tags
læseklub- Date
- Tid
- 10:30 - 11:30
- Pris
- Standard: Gratis
- Sted
- Caféen
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Danmark
Her handler det ikke om at være litteraturekspert, men om lysten til at dele læseoplevelser og hyggelige samtaler. Alle kan være med – uanset hvor meget (eller lidt) du læser.
Vi mødes fire gange i løbet af efteråret, og måske får du så meget lyst, at I selv fortsætter bagefter?
Første møde – kom godt i gang
Vi starter stille og roligt med at lære hinanden at kende og få en introduktion til, hvordan læseklubben kommer til at fungere. En kort novelle bliver læst højt, og bagefter taler vi om den i fællesskab. Samtidig skal vi finde en tovholder til gruppen – måske er det noget for dig?
Før mødet slutter, får du den første roman med hjem, som vi skal læse og tale om næste gang.
Mødedatoer – efterår 2025:
Vi mødes fire tirsdage – altid kl. 10.30 til 12.00 i Caféen på Hovedbiblioteket i Viborg:
- 9. september
- 7. oktober
- 4. november
- 2. december
Første gang deltager en bibliotekar. Herefter er det jer, der driver klubben videre.
Hvad skal vi læse?
Bibliotekaren har forberedt en læseliste og giver inspiration til bøger, der virkelig lægger op til spændende samtaler – men det er jer i klubben, der bestemmer.
Der er plads til både grin, undren og dybe refleksioner.
Tilmelding
Det er gratis at være med – og du tilmelder dig hele forløbet under datoen 9. september.