For voksne

Feministisk Onsdag – et fællesskab om samfund, magt og myter

Tid
16:30 - 17:45
Pris
Standard + gebyr: 20 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Vesterbrogade 15,
8800 Viborg
Vi tager fat dér, hvor køn, kultur og hverdagsliv støder sammen.

Feministisk Onsdag er et samtalefællesskab på Viborg Bibliotekerne for dig, der er nysgerrig på feminisme og de kulturelle fortællinger, vi lever med. Her mødes vi den sidste onsdag i august, september og oktober til en times åben og ærlig samtale om temaer, der vækker debat – og måske også genklang.

 

  • 26. august: Fremtidens parforhold – hvordan ser kærlighed, roller og forventninger ud i en tid med nye idealer og gamle mønstre?
  • 30. september: Forskning og kvindesygdomme – hvorfor er kvinders sundhed historisk blevet overset, og hvilke konsekvenser har det i dag?
  • 28. oktober: Manosfæren – hvad er det for fællesskaber og fortællinger om køn og maskulinitet, der fylder online?

Vi læser forskellige bøger, artikler eller små uddrag, vi lytter til podcast eller ser korte klip, der kan åbne samtalen – og så undersøger vi emnet sammen.
Der er ingen rigtige svar og ingen krav om at have læst op på stoffet. Det vigtigste er nysgerrigheden og lysten til at tale sammen.