For voksne

Fra Ferguson til Grøn Trepart: Foredrag med historiker Esben Bøgh Sørensen

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard + gebyr: 50 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Vesterbrogade 15,
8800 Viborg
Hvordan blev Danmark et af verdens mest industrialiserede landbrugsnationer? Og hvad betyder den grønne omstilling for fremtidens landbrug?

Danmark er et landbrugsland og forståelsen af landbrugets udvikling er mere aktuel end nogensinde. I dette foredrag tager landbrugshistoriker Esben Bøgh Sørensen publikum med gennem de største forandringer i dansk landbrug fra 1950’erne til i dag. Fra Ferguson-traktorens gennembrud og mekaniseringens revolution til nutidens klimakrav, naturhensyn og grønne omstilling fortælles historien om, hvordan cirka 200.000 alsidige landbrug blev til færre end 6.000 højt specialiserede virksomheder.

Foredraget sætter fokus på mekanisering, specialisering og stordrift men også på de store spørgsmål om fremtidens fødevarer, naturforvaltning og dyrevelfærden, som prægede Folketingsvalget i foråret 2026. Med udgangspunkt i aktuelle debatter om den grønne trepart og omlægning af landbrugsjord giver foredraget et̊ historisk perspektiv og indsigt i et erhverv i forandring.


Om Esben Bøgh Sørensen:

Esben Bøgh Sørensen er dansk historiker med fokus på landbrugshistorie, idéhistorie og samfundsudvikling. Han har forsket i dansk landbrugs udvikling, andelsbevægelsen og de store strukturelle forandringer i landbruget fra 1800-tallet til i dag. Han er tilknyttet Det Grønne Museum, der er nationalt og internationalt anerkendt som videnscenter for Landbrug, Jagt, Skov og Fødevarer.