Børn

Nu glæder vi os til efterårsferiens skattejagter

Snart ringer skolernes klokker atter ind, sommerens sidste is er spist eller smeltet. Og mens sandalerne pakkes væk og hverdagen nærmer sig, begynder vi på børnebiblioteket i Viborg allerede at glæde os til efterårsferien.

Af Katrine Møller Mathiesen

Her byder vi på fire magiske naturskattejagter under temaet "Skjulte skatte og g(l)emte fortællinger" – en eventyrlig oplevelse for hele familien midt i den farverige efterårsnatur.

I samarbejde med lokale partnere inviterer Viborg Bibliotekerne i hele efterårsferien børn og deres voksne ud under åben himmel til oplevelser, hvor leg, fantasi og læring går hånd i hånd. Tag med på rejse gennem tid og fortælling – fra sagnvæsener og jernalderliv til efterårshekse og H.C. Andersens eventyrlige verden.

 

Her kan I gå på skattejagt i efterårsferien:

  • Efterårsheksen i Bruunshåb Børneskov
    En hyggelig rute med sang, leg og små opgaver – perfekt for de yngste eventyrere.
  • Sagnvæsener og mystik i Undallslund
    Oplev gamle fortællinger og gåder i skovens skygger – og tag gerne en lommelygte med til aftenruten.
  • En rejse til jernalderen i Hvolris
    Træd ind i en autentisk fortidsverden med aktiviteter og adgang til jernaldermuseet.
  • I H.C. Andersens fodspor i Hjermind Krat
    En poetisk og naturskøn vandring i selskab med Danmarks største eventyrdigter.

Kan I ligesom os ikke vente til efteråret og skattejagt? Så får I her tre anbefalinger til letlæste fagbøger, hvori man lærer om nogle af verdens skjulte skatte: 

Og endelig tre anbefalinger til gode børnebøger til højtlæsning, der nok skal sætte familien i den helt rette skattejagt-stemning: