Børn

Fire unikke skattejagter venter i Viborgs efterårsskove

Hvilken rute skal I gå i år?

Af Jette Ejby

Med temaet “Skjulte skatte og g(l)emte fortællinger” kan børn i alle aldre sammen med deres voksne tage på tidsrejse gennem Viborg Kommunes skove – fra sagnvæsenernes rige til jernalderens hverdag og H.C. Andersens fodspor.

 

I kan gå følgende ruter i år:

Efterårsheksen i Bruunshåb Børneskov

Icon Description

En hyggelig og musisk rute, som er perfekt for de yngste eventyrere. Efterårsheksen byder velkommen med sanglege, opgaver og masser af efterårshygge i børnehøjde.

  • Anbefales til: familier med mindre børn
  • Klapvognsvenlig
  • Længde: ca. 2,8 km
  • Faciliteter: Toilet (nær post 6), madpakkehus, bålsted (medbring evt. selv brænde og vand), kasse med bålgrej til låns
  • Særlige forhold: Vi anbefaler, at I har min. en smartphone med på turen, da der er QR koder ved enkelte poster
  • Pris: 50 kr. for to børn, 10 kr. pr. ekstra barn

Sagnvæsener og mystik i Undallslund

Icon Description

Er trolde og elvere blot gamle fortællinger – eller gemmer skoven på mere? Denne offroad-rute fører deltagerne ind i en verden af sagn og mystik. Ruten kan også opleves i mørke, så husk lommelygten!

  • Anbefales til: Modige skattejægere fra ca. 9 år og op
  • Længde: ca. 3,6 km
  • Faciliteter: Toilet ved rasteplads på Skivevej. Madpakkeborde ved Orienteringsklubben. Madpakkehus undervejs på ruten.
  • Særlige forhold: Ruten er uegnet til klapvogn og gangbesværede
  • Pris: 50 kr. for to børn, 10 kr. pr. ekstra barn

En tidsrejse i Hvolris Jernalder

Icon Description

Kom helt tæt på fortiden og få en fornemmelse af livet i jernalderen. Ruten byder på autentiske aktiviteter og giver adgang til museet Hvolris Jernalder.

  • Anbefales til: Børn og voksne med interesse for historie
  • Længde: 1,8 km
  • Faciliteter: Toiletter, borde, museumsbutik
  • Pris: 90 kr. for familie på fire, 10 kr. pr. ekstra deltager (inkl. museum) Der er mulighed for at købe skattekort i landsbyen
  • Skattekort kan også købes i Hvolris Jernalders museumsbutik
  • OBS. Skattejagten i Hvolris Jernalderlandsby er åbent fra tirsdag den 14. oktober - lørdag den 18. oktober kl. 10.00 - 16.00.

I H.C. Andersens fodspor i Hjermind Krat

Icon Description

Tag med på en poetisk vandring, hvor I følger Danmarks mest kendte forfatter, H.C. Andersen, der døde for præcis 150 år siden. Skattejagten væver fortælling, historie og natur sammen i ægte eventyrstil. 

  • Anbefales til: Hele familien
  • Længde: ca. 3 km
  • Faciliteter: Toilet ved jægerhytten. Das ved shelter og bålplads. Vandpost ved jægerhytten. Bålplads kan benyttes. Brænde i skoven.
  • Særlige forhold: Ruten bevæger sig væk fra stierne enkelte gange og der er trapper på ruten
  • Pris: 50 kr. for to børn, 10 kr. pr. ekstra barn

Køb af skattekort

Skattekortene til de 4 ruter kan købes på Hovedbiblioteket i Viborg eller Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek.

Kortene kan købes fra fredag den 10. oktober kl. 14.00 og frem til søndag den 20. oktober. Kortene kan kun købes i de nævnte bibliotekers åbningstid, hvor der er personale til stede. Se hvornår personalet er til stede her.

OBS: Der er først mulighed for at gå ruterne fra lørdag den 11. oktober. 

Ruterne foregår i Viborgs skove og natur og kan gennemføres i eget tempo.

På alle ruterne er der en lille præmie til alle børn.

Skattejagterne er lavet i samarbejde med: Sundhedscenter Viborg, Sangkraft Viborg, Sundhedscenter Viborg, Orienteringsklubben Undallslund, Naturskolen i Viborg og Hvolris Jernalderlandsby.