Derfor skal dit barn eller du selv læse Grafiske romaner
Grafiske noveller er både kreative, flot illustrerede og sprogligt gode at læse.
Af Kristine Kudahl Lyngsø
Fortællinger på flere niveauer
Grafiske noveller har ofte et større eller andet formål end at være sjove. Der er bl.a. kredset mere om de grafiske detaljer end i traditionelle tegneserier. Det fantastiske ved grafiske noveller, er deres evne til at fortælle på flere niveauer. Billede og tekst supplerer hinanden. Hver for sig giver billede og tekst kun brøkdele af fortællingen. Men sammensat er indholdet mere fyldigt. Det tilføjer dybere lag til plot og karakterer end du måske kender fra tegneserier som Anders And.
Hvem er målgruppen?
Målgruppen for grafiske romaner er oftest voksne, imens tegneserier tiltænkes børn. Dog er der de seneste år sket en stor stigning i udgivelser af grafiske noveller til børn og unge. Det tyder på genren bliver mere og mere populær hvert år.
Nem og overskuelig læsning med indhold – også til læsetrætte unge
En af årsagerne til dette er, at grafiske romaner er ideelle bøger til (unge) læsere, som synes bøger er uoverskuelige. Unge hvis læselyst bliver dræbt af lange og tunge bøger.
Grafiske novellers lette form gør dem til en skøn læseoplevelse for både stærke og mindre stærke læsere. Og billederne gør, at de trods tykkelsen, ofte ikke føles så lange at læse. Med andre ord er genren en win-win situation for alle som gerne vil læse mere, men samtidig have mere ud af bøger end bare ord.
Læs mere her
Andersen, Tina Brødsgaard (2020), ”Hvad er en grafisk novelle”