Digtsamlinger der rører hjertet
Foråret kalder på digte, der kan mærkes. Her er er fire digtsamlinger, som jeg vender tilbage til igen og igen. Digte, der åbner verden lidt langsommere og sætter ord på det, der ellers kan være svært at fastholde.
Af Anette Siem Kristensen
’Motherlode’ af Christine Kærulv
Jeg blev rørt til tårer, da jeg læste ’Motherlode’ af Christine Kærulv. Digtene beskriver en barndom præget af verbal vold, og hvordan spillet The Sims blev et trygt sted at søge tilflugt – et sted, hvor man kunne være sig selv og skabe sin egen verden.
At læse digtsamlingen sendte mig tilbage til 00’erne, til mine egne teenageår og mindende mig om de små snydekoder i The Sims – følelsen af at have brug for et sted at være, uden at skulle være noget bestemt, ramte mig.
’Sommerfugledalen’ af Inger Christensen
Jeg vender tilbage til ’Sommerfugledalen’ af Inger Christensen næsten hver forår. Det er en af de digtsamlinger, jeg har læst flere gange, og som forandrer sig lidt, hver gang jeg åbner den.
Jeg bliver altid rørt af skønheden og musikaliteten i sproget. Sommerfuglene, gentagelserne og sonetternes strenge form får liv og død til at føles tæt forbundne. Det er en digtsamling, jeg læser langsomt, fordi jeg har lyst til at blive i stemningen og lade sproget folde sig ud igen og igen.
’Lyden af skyder’ af Pia Tafdrup
Jeg vender tilbage til Lyden af skyer af Pia Tafdrup år efter år, særligt når foråret begynder at kunne mærkes i luften. Jeg læser ofte digtene udenfor, i solen og i stilheden, hvor lydene omkring mig pludselig føles skarpere. Digtsamlingen åbner sanserne og minder mig om, hvor meget stemninger, vind, fugle og stemmer kan fylde i et menneske.
Jeg bliver rørt af den ro og forventning, der findes i digtene. Hørelsen bliver et bindeled mellem mennesket og naturen, og sproget føles både let og intenst på samme tid. Det er en digtsamling, jeg vender tilbage til, når jeg har brug for at mærke verden lidt langsommere og mere sanseligt.
’Kommer let, går let’ af Jesper Wung-Sung
Når jeg læser Kommer let, går let af Jesper Wung-Sung, tænker jeg på ungdommen – både de unge omkring mig og min egen skoletid. Digtene rummer den særlige følelse af forår, studenterdage og frihed lige før voksenlivet begynder.
Jeg bliver grebet af det legende og undersøgende sprog, hvor humor og alvor flettes sammen. Digtene indfanger usikkerheden og længslen efter at høre til på en måde, der føles genkendelig.
