Sommerferielæsning og aktiviteter på børnebiblioteket

Solen skinner, og temperaturen viser sommervejr og dejlige dage!
Men hvad skal I mon finde på, og hvad skal ungerne læse i sommerferien? Fortvivl ej, der er inspiration at hente på biblioteket...

Af Stine Bernth Johansen

  • Flunkejagten
    I sommerferien lander Flunkerne endnu engang på Børnebiblioteket i Viborg, og de har igen gemt sig med stor opfindsomhed og kreativitet. Kan I finde dem alle sammen og vinde årets flunkebadge? Aktiviteten er primært for de mindste børn.
  • Sommerbogen - for alle skolebørn
    Kalder alle is-glade skolebørn! Vil du hygge med en stak bøger i ferien og få en is bagefter? Ja tak? Så vær med i ‘Sommerbogen’ på biblioteket!  
    Læs mere 
  • Tjek din bogstil - anbefalet fra 10 år  
    Har du brug for hjælp til at finde de rette bøger? Så kom ind på Hovedbiblioteket i Viborg og oplev vores udstilling og prøv vores bog-test ‘Tjek-din-bogstil’. Testen kan hjælpe dig med at finde bøger, der passer til dig og dit sommerhumør.

    Anbefales til børn fra 10 år. 

  • Scooterbanen i M3 (for småbørn)
    Skal der brændes krudt af efter højtlæsningen? Så slip ungerne løs på scooterbanen bag børnebiblioteket. Scooterbanen er for de mindste børn i følge med en voksen.
  • Pokemon jagt på Bjerringbro Bibliotek
    Hele sommeren kan I gå på jagt efter de populære Pokémon figurer på Bjerringbro Bibliotek. Lykkes det jer at finde dem alle, er der en lille belønning.