Forfatteraften med Karin Slot Christiansen

Mød forfatter Karin Slot Christiansen, når hun fortæller om sine romaner og forfatterskab i samtale med kulturformidler Anja Ingwersen.
Date
17 marts 2025
Tid
19:00 - 22:00
Pris
Standard+gebyr inkl. kaffe og kage: 70 DKK
Sted
Rødkærsbro Hallen
I samarbejde med
Rødkærsbro Hallen
Adresse

Brandstrupvej 25
8840 Rødkærsbro
Danmark

Karin Slot Christiansen debuterede som forfatter i 2021 med romanen "Fuglene synger baglæns", som er første bind i en planlagt trilogi om barndomsveninderne Vicki og Katrine. 
I første bind er kvinderne i 30erne og lever meget forskellige liv i henholdsvis Vestjylland og København. Et stort tillidsbrud sætter deres venskab på prøve.

Bind to i serien "Englen i havet" udkom i efteråret 2024, og her er kvinderne i 40erne, da en pludselig og uventet hændelse betyder, at de igen får brug for hinanden, men er det for sent at genoptage det ødelagte venskab?

Bind tre i serien forventes at udkomme i efteråret 2025.  

Karin fortæller med et glimt i øjet om sin opvækst i Vestjylland, hvorfra den dybfølte kærlighed til naturen, litteraturen og elskelige personager udspringer og dermed er forfatterskabets grundklang slået an.

Hun kommer i løbet af samtalen, der er krydret med anekdoter, ind på, hvorfor venskaber, livsvidner, svigt, bedrag, tilgivelse og forsoning er vigtige emner i hendes romaner, som vi alle, mænd og kvinder, kan spejle os i.

Karin Slot Christiansen er oprindeligt fra Holstebro-egnen, som hun stadig kalder 'hjem', selvom hun i dag bor i Gentofte, sammen med manden BS Christiansen og parrets to børn. Hun har i mange år arbejdet som journalist hos Nordisk Film TV, DR's Dokumentargruppe samt TV MidtVest. Sidenhen har hun uddannet sig til certificeret psykoterapeut, men er nu sprunget ud som forfatter.