"Lytteratur" og musik med Sonny Møller
- Tid
- 16:45 - 18:15
- Sted
-
Amtmandens Have
St. Sct. Hans Gade 8D
8800 Viborg
I samarbejde med
Kulturselskabet og SnapstingDe mange timer på vejen, mellem koncerterne, giver rig mulighed for at lytte lydbøger.
Kom og hør Sonnys anbefalinger og oplev en hyggelig og inspirerende samtale om "lytteratur", livet som musiker og meget mere.
Efter samtalen kan du læne dig tilbage og nyde musikken, når Sonny som "Manden & Den Øde Ø" indtager scenen.
Om Sonny Møller
Sonny Møller har over 20 års erfaring på de danske musikscener – fra kulturhuse til værtshuse over hele landet. Som "Manden & Den Øde Ø" tager Sonny dig med på en musikalsk rejse fra en barndom på fabrikken i Frederikshavn, en tur til Christiania med en rocktrio til nu at være landet på en bondegård i Viborg. Sonny har flere albumudgivelser bag sig, og nogle af hans sange som 'Lille sten' og 'Sådan er det jo' kender du måske fra DR´s radiokanaler.
Musikken er en blanding af dansk trubadurstil og god gammeldags folk-pop krydret med humoristiske og mere alvorlige fortællinger. Alle set fra den jævne mands synspunkt om emner fra hverdagens trummerum, sporadiske observationer, sindets afkroge, og livets relationer.
Uanset om Sonny optræder som sig selv eller som "Manden & den Øde Ø", går han altid all in for at give publikum en underholdende og musikalsk oplevelse.