Anbefalinger til voksne

5 bøger der er "Out of this world"

Nogle bøger føles simpelthen som at træde ind i en helt anden verden. I anledning af Artemis II anbefaler Jonas bøger, som han ville tage med på en rejse rundt om månen.

Af Jonas

Humoristisk og spændende sci-fi, der kommer med et andet take på hvad der sker når AI-dræberrobotter udvikler bevidsthed, og i virkeligheden bare helst vil se dårligt TV. Men måske er mennesker ligegyldige, så dræberbot bliver nødt til at tage ansvar når tingene bliver mystiske.

”En dræberbots dagbog” er første bind i en længere serie. 

Magisk realisme som man bliver i godt humør af! Her bliver du suget ind i Linus verden – hvor han følger alle reglerne i sit arbejde for Direktoratet for Kontrol med Magiske Yngre. Man da han bliver sendt ud for at inspicere et børnehjem med særligt farlige børn, sker der noget med Linus.

Noget der for mig, er fuldstændig ”out of this world”, men som jeg virkelig gerne vil lære, er at strikke. Måske kunne en tur rundt om månen og ”Ultra easy : lær at strikke, mens du strikker” være anledningen til at lære det?

”Poppy war”-triologien er storslået og brutal fantasy. En fremragende opslugende fortælling om men samtidig er der en insisteren på afsøge det mørke i mennesket og vores handlinger. Samtidig er det forfriskende at læse fantasy der tager udgangspunkt i en ikke-vestlig mytologi. 

Og så skal der selvfølgelig også en Andy Weir-bog med – det kunne være ”Artemis”, når det nu er månemissionen der er anledning. Men Andy Weir har en fed måde at skrive science fiction på, som både tager science og fictiondelen seriøst. Videnskaben giver mening, historierne er fede og personerne relaterbare.