Noget, der ligner Vinterbørn

"Vinterbørn" gav fødslen, kroppen og kvindernes erfaringer en central plads i dansk litteratur. 50 år senere skriver danske forfattere videre om kærligheden og angsten, kroppen og afmagten, forventningerne og det arbejde, der følger med at blive mor. 

Her er seks nyere danske bøger i klassikerens spor.

Mødrenes hus

I Liv Nimand Duvås "Mødrenes hus" er fødslen langt fra den oplevelse, hovedpersonen Rosa havde håbet på. Hun møder et presset system, og fødslen udvikler sig til en oplevelse af ensomhed, afmagt og manglende kontrol. 

Hvor kvindefællesskabet vokser frem på fødegangen i "Vinterbørn", opstår mødrenes hus hos Liv Nimand Duvå som en længsel efter netop den omsorg og det fællesskab. To romaner om fødslen og systemet omkring den, skrevet med næsten et halvt århundredes mellemrum.

Til min søster

Dy Plambecks "Til min søster" åbner med en fødsel, og her er hverken krop eller smerte pakket pænt ind.

Aya er blevet forladt af sit barns far, og sammen med sin søster Andrea bevæger hun sig ind i en fortælling om søsterskab, vold, seksualitet og andre måder at skabe familie på.

Plambeck går endnu tættere på fødslens kropslige voldsomhed, end Dea Trier Mørch gør i "Vinterbørn". Begge bøger insisterer på, at fødslen er en erfaring, der hører hjemme midt i litteraturen.

Mit barn

Cecilie Lind skriver i langdigtet "Mit barn" om moderskabets dobbelthed: den altopslugende kærlighed og den frygt, der følger med, når man pludselig har nogen at miste.

Digtet går tæt på den nybagte mors krop og følelser. Hvor "Vinterbørn" lader erfaringerne udfolde sig mellem mange kvinder, går Lind helt ind i én mors kærlighed, uro og ambivalens.

Mit arbejde

Anna i Olga Ravns "Mit arbejde" er forfatter og nybagt mor. Hun kæmper med angst og fødselsdepression og forsøger gennem skriften at begribe det nye liv og sig selv i det.

Men moderskabet bliver heller ikke her kun et privat anliggende. Olga Ravn undersøger de forventninger og samfundsmæssige strukturer, der følger med rollen som mor.

Kærlighedens år

Johanne Myginds "Kærlighedens år" bevæger sig gennem tre generationer af kvinder og tre forskellige forestillinger om, hvad det vil sige at være kvinde og mor.

Mormoren Rigmor må opgive drømmen om at læse til læge, da hun bliver gravid. Datteren Elisabeth finder vej ind i Rødstrømpebevægelsen, mens Nanna i nutiden forsøger at få arbejde, børn, kærlighed og frihed til at hænge sammen.

Forbindelsen til "Vinterbørn" ligger ikke først og fremmest i fødslen, men i samspillet mellem kvindeliv og samfund. Hvad bliver muligt for én generation, fordi den foregående kæmpede, og hvilke nye forventninger følger med friheden?

Mor 

I "Mor" møder vi en kvinde, der har fået et barn, men har svært ved at finde sig til rette i moderrollen.

Maja Lucas skildrer de tabubelagte følelser, der er forbundet med det at få et barn: ensomhed, afmagt, frustration, vrede, ekstrem udmattelse og fraværet af den kærlighed, man forventes at føle.

Hvor "Vinterbørn" var med til at give graviditet og fødsel en central plads i litteraturen, retter Lucas blikket mod det, der kan ske bagefter. Hvad hvis moderskabet ikke føles, som man havde fået at vide, det skulle?

Fra fælles fødegang til det indre moderskab

Meget er sket, siden Vinterbørn udkom for 50 år siden.

Hos Dea Trier Mørch flettes 18 kvinders historier sammen på den samme fødegang, mens de nyere forfattere i stedet går helt tæt på én mors krop, bevidsthed, angst eller ambivalens.

Men nogle af de store spørgsmål bliver ved med at dukke op: Hvem tager sig af den, der tager sig af barnet? Hvilke forestillinger har vi om den gode mor? Hvor meget af moderskabet er privat – og hvor meget bliver formet af samfundet omkring os?

Det er spørgsmål, Dea Trier Mørch skrev ind i litteraturen i 1976. Nye generationer skriver stadig videre på dem.