Bibliotekar Merete anbefaler: "1 hour of the most romantic melodies" på Medici.tv
Nyd en hel time med de smukkeste romantiske melodier – fra klaverspil i verdensklasse til sanselig sang og bevægende orkesterspil. Oplev musikken både med ørerne og øjnene i stemningsfulde videoer fra Medici.tv.
Af Jette Ejby
En hel time med romantiske melodier
Du får de dejligste smagsprøver på klaverspil i verdensklasse. Der er sanselig solosang og romantisk duet. Et enkelt nummer er krydret med harmonisk spil på horn. Du kan bare lytte til de skønne toner, men jeg vil varmt anbefale, at du ser videoerne, der følger med musikken. Så får du bla. set pardans, og Juliet & Romeo der danser ballet.
Det er også fascinerende at se hvor meget pianisterne indlever sig i spillet. Og at følge dirigenternes samspil med orkestrene.
Sammensat af Medici.tv
Det er Medici.tv der har sammensat repertoiret til ”1 hour of the most romantic melodies”. Skulle der været et nummer du gerne vil springer over, kan du gøre det i oversigten ved siden af videoen. Eller du kan hoppe tilbage til din favorit og se/høre den igen.
Fordybelse og mere musik
Bliver du nysgerrig efter at vide mere om de enkelte musikstykker, har Medici.tv lavet en oversigt, hvor du kan klikke dig ind på de enkelte komponister, f.eks. Claude Debussy, og en liste over melodierne, så du kan klikke dig frem til oplysninger om Suite Bergamasque, hvorfra stykket Clair de Lune af Debussy kommer.
Og så bliver man let fristet af alle de andre muligheder Medici.tv tilbyder, både koncerter de lige har lagt på siden, og koncerter de snart tilbyder at følge online. Lige nu tilbyder de også en times ”motivational music”, ”the greatest classical tearjerkers” og ”music for calm and concentration” (Siden er engelsk).