Sammen om beredskab
Hvad gør vi, hvis strømmen forsvinder? Hvis internettet og mobilnettet går ned? Hvis en af de små og store kriser, som fremtiden synes at true med, pludselig bryder ud?
Af Jette Ejby
Beredskab handler om meget mere end nødrationer, batterier og førstehjælpskasser. Det handler også om at være mentalt, socialt og demokratisk rustet til at håndtere kriser. Når uventede hændelser rammer, er det ikke kun myndighedernes beredskab, der gør en forskel. Naboskab, fællesskab, viden og evnen til at hjælpe hinanden er mindst lige så vigtige.
Torsdag den 5. november er der beredskabsdag på Hovedbiblioteket i Viborg.
Dagens program:
- 11.00 - 12.00 Fællessang om håb, fred og fællesskab
- 12.00 - 19.00 Standområde, med lokale- og nationale foreninger
- 12.30 - 13.15 Kystfronten 1977 Hvordan ville Warszawapagtens angrebsplan have påvirket Danmark?
- 12.30 - 13.20 Guidet fælleslæsning – Når livet bliver vendt på hovedet
- 16.30 - 18.00 Når alt slukker – strømsvigt
- 19.00 - 21.00 Özlem Cekic og Jair Melchior i samtale om værdien af fællesskaber og håb
Du kan opleve følgende stande på dagen (aktiviteterne er også for børn):
Hjerteforeningens stand
Kom forbi til en snak om hjertestop og genoplivning. Afprøv hjertemassage på en dukke med Hjerteforeningens certificerede Hjerteredder-instruktør, lær om hvordan en hjertestarter fungerer og test din viden. Både børn og voksne kan være med.
Beredskabsvenner-perleworkshop
DR inviterer til Beredskabsvenner-perleworkshop, hvor I kan lave en venskabsarmbånd til én, I gerne vil hjælpe – eller selv vil kunne række ud til. Ved den store perlebuffet kan både børn og voksne lave deres eget armbånd og samtidig sætte fokus på noget af det vigtigste i en krise: at vi har hinanden.
Red Barnet
Har du talt med dit barn om hjemmeberedskab og om uro i verden? Få gode tips og råd til hvordan du som forældre kan forklare svære ting og nyheder i børnehøjde. Der vil også være aktiviteter der formidler beredskabet for børn.
Energi Viborg
Kom forbi og få mere at vide om forsyning og det beredskab, som Energi Viborg har til rådighed.
Borgerberedskabet
Mød Beredskabsforbundet og få en snak om dit hjemmeberedskab og jeres naboskab. Hils på et par frivillige undervisere fra Beredskabsforbundet.
LOF Midtjylland
Har du styr på dit digitale Beredskab? Bliv mere tryg i den digitale verden – helt gratis med IT-kurser, hvor du kan blive bedre til at bruge din computer, tablet eller telefon – og samtidig lære mere om digital sikkerhed.
Alle kan være med, uanset hvor meget eller lidt du ved om IT. Vi tager udgangspunkt i dig og dine behov.
Hjemmeværnet
Hvad er Hjemmeværnets rolle ved en krise, og hvordan kan du hjælpe? Kom forbi Hjemmeværnets stand og hør mere.
Vidste du at…
- 46% ikke har forberedt sig på en eventuel krise? De har hverken fulgt myndighedernes anbefalinger eller talt med familie/naboer om kriser.
- 82% vil dele deres mad med naboen i en krise. 42 % vil dele med det samme, mens 40% vil dele, hvis deres egen husstand har nok. 2% vil ikke dele, selvom deres egen familie har nok til 3 døgn.
- 20% af de 18-34 årige mener, at det primært er myndighedernes ansvar, at de kan klare sig i en krise. For aldersgruppen 56+ er det kun 4%.