Tema: Valg du træffer
Hver dag træffer vi valg, både store og små - nogle sætter kursen for vores liv, andre mærker vi knap. Men tilsammen former de, hvem vi er, og nogle valg påvirker det samfund vi lever i.
Af Anette Siem Kristensen
I anledning af kommunalvalget sætter Viborg Bibliotekerne i efteråret fokus på de valg, vi træffer – som borgere og mennesker.
Efterårets program spænder vidt, men fælles for mange af arrangementerne er ønsket om at styrke samtalen, nysgerrigheden, deltagelsen og fællesskabet.
Du kan træne dine demokratiske muskler med Demokrati Fitness, møde Morten Kirckhoff og lære om at vælge det modige vej i livet eller vælge at tro på håb for fremtiden sammen med Kristian Leth. Du kan høre Jakob Brodersen udforske ytringsfrihedens grænser, og komme med backstage, når producer Ole Bjørn løfter låget til valgene bag mixerpulten.
Det bliver i hvert fald et efterår med mange valgmuligheder. Hvad vælger du? Vi håber, du vælger at være med. Velkommen!
Det sker: Valg du træffer
-
For voksne
Morten Kirckhoff: "Hvad er det bedste der kan ske?"
Et foredrag om at leve livet modigtBjerringbro Bibliotek
150 DKK
-
For voksne
Storfyrstinden
Bankassistent om dagen og hemmelig agent om aftenen. Kom til et underholdende foredrag om Jutta Graae alias Storfyrstinden, der spillede en afgørende rolle i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrigKarup Bibliotek
100 DKK
-
For voksne
Håb – et forsvar for fremtiden
Kristian Leths foredrag er et helhjertet forsvar for håbet og en veldokumenteret afvisning af den dommedag, medierne fortæller os er på vej.Hovedbiblioteket
100 DKK
-
For voksne
Jakob Brodersen om Provo
Hvor går grænsen for det, vi må – og tør – sige? Med romanen Provo som afsæt er forfatteren Jakob Brodersen og cand.mag. Thomas Rafn inviteret til en skarp samtale om kunst, provokation og ytringsfrihedens pris.Hovedbiblioteket
50 DKK
-
Musik & fællessang
Bag mixerpulten
Hvad sker der bag mixerpulten, når man laver hits som ”I morgen er der også en dag” af Andreas Odbjerg? Kom og mød producer og tidligere Dúné-medlem Ole Bjørn Heiring Albertsen, når han inviterer os med ind i maskinrummet i nyere dansk musik.Hovedbiblioteket
56 - 75 DKK
-
For voksne
Demokrati er noget, vi træner – og du er inviteret med
Med Demokrati Fitness træner vi vores demokratiske muskler én for én. Det er et kort, men meget givende forløb på 30 minutter.Gratis
-
For voksne
En aften i Claire Keegans univers
Fortalt af oversætter Signe Lyng. Hør om mod, menneskelighed og det, der står mellem linjerne - og se filmen i biografen.Bjerringbro Bibliotek
95 DKK
-
For voksne
De nye kvinder: Kærlighed og Queers 1870-1920
Bogen ’De nye kvinder: Kærlighed og queers 1870-1920’ sætter fokus på en gruppe glemte kvinder i historien – nemlig kvinder som var i kærlighedsforhold til kvinder. Kom til et tankevækkende foredrag, når forfatter og historiker Rikke Andreassen folder fortællingen om disse kvinder ud.68 - 85 DKK