Morgensang på Skakbrættet - med indvielse af flygel
- Tid
- 09:30 - 11:30
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Vesterbrogade 15,
8800 Viborg - Skakbrættet
Bibliotek
HovedbiblioteketI samarbejde med
Arrangementet er støttet af Viborg Kultur- & Idrætsfond og arrangeres i samarbejde med Kulturselskabet.I løbet af sommeren er en fin gave flyttet ind på Skakbrættet. Et flygel, doneret af den konservatorieuddannede musikpædagog Karen Kjærulf.
Karen Kjærulf var med helt fra begyndelsen, da Viborg Musikskole blev grundlagt, og gennem årene har utallige elever sat sig til tangenterne på det fine instrument. Nu får flyglet en ny plads i byens fællesskab, som fast følgesvend til morgensang på Skakbrættet.
Karen vil være et kendt ansigt for mange i Viborg. Ikke alene har hun gennem et langt liv undervist i musik, hun har også lagt et stort frivilligt engagement i blandt andet handicap- og flygtningeorganisationer.
Derfor er det også Karen Kjærulf - der sammen med sin datter Anne - er dagens sangværter, når morgensangen vender tilbage. Sammen har de valgt de fællessange, der skal sætte tonen for sæsonens første morgensang.
Borgmesteren kigger forbi
Dagens særlige gæst er borgmester Katrine Fusager Rohde, som i dagens anledning vil sige et par ord. Som vanligt sidder Anders Hjorth Nielsen bag flyglet, mens kirkesanger Lis Bæk synger for.
Efter fællessangen inviterer biblioteket på kaffe og kransekage på Skakbrættet.
Morgensang på Skakbrættet er støttet af Viborg Kultur- & Idrætsfond og arrangeres i samarbejde med Kulturselskabet.