På billedet: Laura Helene Hansen, Sabina Bisholt og Gerald Geerink
Musik & fællessang

Optakt til Don Juan i Tinghallen: Kom tæt på Mozarts mesteropera

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Standard billet inkl. kaffe og sødt: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Vesterbrogade 15,
8800 Viborg
Balkonen
“At være tro mod kun én kvinde er det samme som at være utro mod alle de andre!” Sådan synger Don Juan i Mozarts opera.

Det er et udsagn, man kan gumle lidt på og det har publikum gjort siden 1787, hvor Mozart og hans librettist Lorenzo da Ponte præsenterede operaen for første gang.

Ved dette optaktsarrangement på Viborg Bibliotekerne mandag den 23. marts fortæller operaformidler og -sanger Susanne Vinther fra Den Jyske Opera om operaens handling, musik og de store spørgsmål, der gemmer sig i fortællingen om Don Juan, en af musik- og litteraturhistoriens mest omdiskuterede skikkelser.

Kig forbi biblioteket og bliv klædt godt på til operaoplevelsen Don Juan som spiller i Tinghallen den 10. april med solister og kor fra Den Jyske Opera samt Aalborg Symfoniorkester. 

Der er fri entré til optakten men tilmelding nødvendigt. 

Biblioteket er vært for en kop kaffe og lidt sødt.