Debat & samtale

FN i verden og i Viborg - et debatarrangement

Tid
19:00 - 21:15
Sted
Hovedbiblioteket
Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Skakbrættet
FN-Forbundet inviterer alle med interesse for demokrati, internationalt samarbejde og sammenhængen mellem verdenspolitik og hverdagsliv til et debat-arrangement om globalt samarbejde i en forandret verden.

FN er igen rykket helt ind i centrum af den offentlige debat. Men hvad er FN egentlig for en størrelse i dag? Og hvilken betydning har det internationale samarbejde for os lokalt – her i Viborg?

Til dette debat-arrangement sætter vi fokus på FN’s rolle og relevans i en tid, hvor internationale spilleregler udfordres. Gennem oplæg fra erfarne aktører og efterfølgende debat får du indsigt i FN’s arbejde – både globalt og med betydning for kommuner og borgere i Danmark.

 

Oplæg

  • Hvad er FN for en størrelse – historisk, politisk og i dag 

    v/Finn Reske-Nielsen, formand for FN-Forbundet og tidligere FN-chef i Timor-Leste

  • Danmark i Sikkerhedsrådet 

    v/Sidse Worsøe Andersen, koordinator i Udenrigsministeriet

  • FN’s betydning og relevans for borgere og kommune 

    v/Katrine Rohde, borgmester i Viborg Kommune

Moderator:
Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-Forbundet

Der vil være mulighed for spørgsmål og debat.

 

Om FN-Forbundet

FN-Forbundet er en folkeoplysende organisation, der arbejder for at bringe FN tættere på borgerne – og borgerne tættere på FN – gennem viden, debat og engagement.

Der er fri entré til arrangementet.