Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Musik & fællessang

MusikMandag: En rejse ind i balkanmusikkens fascinerende univers

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Standard + gebyr: 100 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Vesterbrogade 15,
8800 Viborg
Har du nogensinde hørt musik, der får fødderne til at vippe i takt, selv når rytmen ikke er helt, som du forventer? Nu har du chancen for at opleve balkanmusikkens intense energi, smukke melodier og skæve taktarter, når Siri Iversen gæster sæsonens allerførste MusikMandag.

Siri Iversen blev allerede som ung grebet af balkanmusikkens særlige univers. Fascinationen førte hende til Bulgarien med klarinetten under armen, hvor hun senere studerede både klarinet og sang på Plovdiv Academy of Music and Fine Arts som en del af sine studier ved musikkonservatoriet i Odense. Senere fortsatte hun sine studier i verdensmusik i Gøteborg.

I dag spiller Siri blandt andet med balkanorkestret Minko Kupona og komponerer også sin egen særlige “sydfynske” balkanmusik. Siri tager os med på rundtur i balkanmusikken og fortæller om genren og kulturen. Vi skal selvfølgelig også høre musikken - en masse skæve rytmer, smukke toner og historier om møder mellem mennesker og musik.

Øl og sodavand kan købes.