Tags
KunstkælderenBibliotek
HovedbiblioteketHvad sker der, når kunsten tager trappen ned?
Her er væggene kridhvide og luften har en kvalitet, der minder om noget, man er bare ikke helt sikker på hvad. Alligevel er der liv herinde. Måske er det kunstnernes energi. Måske er det ventilationssystemets grænser. Svært at sige.
Medlemmerne af Kunstforum Viborg har valgt at stige ned i mørket, frivilligt vel at mærke, og hænge deres sjæl på væggene. For kunsten har altid haft et særligt forhold til det, der gemmer sig under overfladen. Det underbevidste. Det oversete. Det vi putter i kasser og skubber ned ad trappen, fordi vi ikke helt ved hvad vi skal stille op med det.
KÆLDER KUNST er ikke en udstilling, der beder om tilladelse. Den er bare her. Stille, insisterende og med en særlig tyngde, der kun findes under terræn.
Gå ned ad trappen. Brug et øjeblik. Og regn med, at noget af det du ser, følger dig tilbage op igen.
Velkommen i Kunstkælderen.
Fernisering og åbningstider
Udstillingen åbner med fernisering onsdag den 4. november kl. 16-18 i kunstkælderen.
Kunstkælderen holder åbent i hele bibliotekets betjente åbningstid, og der er fri entré.
Læs mere om Kunstforum Viborg.