For voksne

Rettighedsbingo med Mizz Privileze

Kom til bingo ud over det sædvanlige, når selveste Mizz Privileze gæster Viborg Bibliotekerne.
Her er de almindelige bingoplader skiftet ud med plader med fakta om køn, krop, seksualitet og menneskerettigheder. Du er garanteret en mindeværdig oplevelse, der både vil underholde dig og give nye perspektiver og viden.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard+gebyr: 60 DKK
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Danmark

Mizz Privileze (de/dem) er kendt fra TV2's 'Danmark har talent', hvor de kom i finalen som den første drag queen i verden. 

Mizz Privileze blev i 2020 nomineret til Årets drag og Årets LGBT+-person og har i alt været nomineret til 8 forskellige priser. ’Dragtivisten’ er også kendt for at være en af stifterne af bevægelsen Lev og Lad Leve, der arbejder for at stoppe hadforbrydelser mod LGBTQI+personer.

Siden 2010, har manden bag karakteren, Michael Bjerring lavet aktivisme, og modtog i 2023 Dansk Artistforbunds påskønnelsespris for sit arbejde med mangfoldighed. Michael er også leder af Dragskolen, som er Danmarks første drag-fritidstilbud. Som podcast-vært og TV-personlighed har Mizz lavet flere serier, senest podcasten “SKAMFRI" med Twerk Queen Louise Kjølsen. 

Om du er til fest og farver, er nysgerrig eller gerne vil udvide din horisont, så kom til en dejlig aften på biblioteket, hvor Mizz Privileze med humor og hjerte giver det ekstra krymmel, der giver os alle en mindeværdig oplevelse.