Anbefalinger til voksne

Fugle i litteraturen – find inspiration i vores læseliste fra litteraturvandringen

Hvordan optræder fugle i litteraturen? Som virkelige væsner, symboler på frihed og længsel eller som en del af naturens stemmer? Her finder du litteraturlisten fra litteraturvandringen ved Hald Sø, hvor Johanne og Anette læste digte og tekster op med fugle som fælles tema.

Af Anette Siem Kristensen

På litteraturvandringen ved Hald Sø satte vi fokus på fugle i litteraturen. Undervejs læste vi både ældre og nyere tekster, hvor fugle spiller en rolle på vidt forskellige måder – som konkrete skabninger i landskabet, som billeder på frihed og fantasi eller som tegn på minder, håb og forandring.

Hald Sø dannede en stemningsfuld ramme om oplæsningerne med sit rige fugleliv, og måske kunne nogle af de fugle, vi mødte i teksterne, også opleves i virkeligheden langs søens bredder.

Her finder du litteraturlisten med alle de digte og tekster, der blev læst op på turen. Måske får du lyst til selv at gå på opdagelse i litteraturens fugleverden.

Johanne læste fra:

  • Emmy Laura Perez Fjalland: Almanak 50.26
  • Peter H. Olesen: Det er som om jeg altid har været her, jeg kan ikke huske andet. Digte 
  • Marianne Larsen: På en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk. Digte 
  • Marianne Larsen: Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september. Digte
  • Jonathan Franzen: Ved enden af verdens ende. Essays 
  • Morten Søndergaard: At holde havet tilbage med en kost. Digte 
  • I’m like a bird. Kunst i fugleperspektiv. Udstillingskatalog, Skovgaard Museet og Johannes Larsen Museet

Anette læste fra:

  • Per Højholt: Min hånd 66
  • Arne Herløv Petersen: Fugle kan ikke flyve
  • Peter Nielsen: Planetstier
  • Juliane Preisler: Døden og Blæsten
  • Klaus Rifbjerg: Voliere: et fuglekor på femogtyve stemmer
  • Steen Steensen Blicher: Trækfuglene