Mød skuespiller Thomas Bo Larsen

Thomas Bo Larsen
Hør Thomas Bo Larsens gribende fortælling om at vende sit liv 180 grader – farvel til stoffer, druk og dæmoner
Date
03 marts 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard + gebyr: 195 DKK
Sted
Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Adresse

Realskolevej 12
8850 Bjerringbro
Danmark

Foredraget tager udgangspunkt i bogen ”Fri mand”, hvor Thomas Bo Larsen lige på og hudløst ærligt fortæller om sit livs op- og nedture. Om en angstfuld barndom og en vild ungdom med hash, slagsmål og adrenalinkick. Om at blive skuespiller og opdage, hvad han var god til. Om uforglemmelige film som Festen og Druk. 

Thomas Bo Larsen har i 35 år haft et massivt misbrug af hash, alkohol, kokain og sovepiller. Han har brændt sit lys i 16 ender, men en dag i 2013 sagde han stop. Thomas Bo Larsen fortæller om sin vej ud af misbruget via bl.a. AA-møder, der gav ham håb om en bedre tilværelse. 

Udover at spejle sig i andre med lignende historier, har en del af Thomas’ proces også været at søge indsigt i og viden om afhængighed generelt, hvilket han i foredraget også drager paralleller til. Han inddrager tillige sine pårørendes reaktioner og refleksioner, herunder både sin datters og Thomas Vinterbergs.

Foredraget afvikles i samarbejde med Inner Wheel, Bjerringbro, Rotary, Bjerringbro og LOF