- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard + gebyr: 60 DKK
- Sted
- Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
- Bibliotek
- Bjerringbro Bibliotek
- I samarbejde med
- Bjerringbro Folkeuniversitet
- Adresse
-
Realskolevej 12
8850 Bjerringbro
Danmark
Sjældent har en ny amerikansk præsident påkaldt sig så megen udenrigs- og sikkerhedspolitisk opmærksomhed. Spørgsmålene om konsekvenserne af den amerikanske linje står i kø og følges med massiv global interesse og usikkerhed.
Men hvordan har den globale rivalisering med Kina og de regionale sikkerhedspolitiske konflikter egentligt udviklet sig under Trump?
Foredragsholder Rasmus Brun Pedersen giver et overblik over sikkerhedssituation og tilbyder et helikopterperspektiv på de globale og regionale konflikter, der kommer til at dominere udenrigs- og sikkerhedspolitikken de kommende år. Der fokuseres på de globale makroudviklinger i forhold til nye alliancedannelser og den økonomiske, diplomatiske og sikkerhedspolitiske rivalisering.
Et af resultaterne af denne rivalisering er også, at vi ser konturen af en ny verdensorden, der på den ene side minder om den gamle bipolaritet, men som også adskiller sig på en lang række områder, hvor mange regionale og mindre stater opfører sig mere autonomt.
Om foredragsholderen
Rasmus Brun Pedersen er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har en ph.d. i international politik. Han forsker i dansk og europæisk sikkerhedspolitik med særlig interesse i relationerne og samspillet med USA og betydningen af den transatlantiske dimension for dansk og europæisk sikkerhed, ligesom han har fokuseret på småstaternes rolle i den nye verdensorden og optræder jævnligt i medierne og den offentlige debat.