
- Date
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
- Skakbrættet
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- DSU Viborg
- Adresse
-
Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Danmark
Bogen tager afsæt i hans egen opvækst i et hjem præget af vold – en virkelighed, alt for mange børn i Danmark stadig lever med, selvom revselsesretten blev afskaffet for næsten 30 år siden.
Med udgangspunkt i sin egen historie og erfaringer som minister, sætter Hummelgaard fokus på de alvorlige konsekvenser vold har for både det enkelte barn og for samfundet som helhed.
Han skriver med ærlighed og engagement om behovet for politiske indsatser, men også om vores fælles ansvar som borgere: At se, reagere og hjælpe de børn, der lever i utryghed.
Bogen er en opfordring til at bryde tavsheden og tage ansvar – og en påmindelse om, at vold mod børn ikke er sjældne undtagelser, men en virkelighed, vi som samfund må forholde os til.
Kom og vær med til en tankevækkende samtale om omsorg, ansvar og håb – og om hvordan vi sammen kan skabe et tryggere samfund for alle børn.
Aftenens moderator er folketingskandidat og formand for DSU Katrine Evelyn Jensen.
Arrangeret af DSU Viborg.