DNA i kriminalsager

I foråret 2024 førte ny efterforskningsmetode ved hjælp af DNA til at en mand blev sigtet og dømt i den 34 år gamle, uopklarede sag om drabet på Hanne With. Efterforskningsmetoden går ud på at lave genetisk familiesøgning, hvor man forsøger at finde personer i samme nære familie som gerningsmanden. 

Når man har en mulig mistænkt sammenligner man så vedkommendes DNA-profil med sporet fra gerningsmanden. Med DNA-efterforskningsmetoden har politiet fået nye måder til at opklare alvorlige forbrydelser. I 2025 blev endnu en ny efterforskningsmetoden mulig, nemlig genetisk slægtsforskning, hvor man ikke blot kan finde nær familie til gerningsmanden, men gå længere ud til fjernere familie.

I dette foredrag vil Mikkel Meyer Andersen forklare noget af den genetik og statistik, der gør det muligt at lave familiesøgning og genetisk slægtsforskning, og tage dig med ind i den komplekse verden af retssager og statistik. Mikkel forklarer også, hvorfor hverken almindelige fingeraftryk eller DNA-profiler kan stå alene som bevis. 

Han vil også forklare om forskellige typer af DNA-profiler og hvorfor nogle typer kun kan finde nære familiemedlemmer imens man med andre typer DNA-profiler kan finde fjerne familiemedlemmer. 

Mikkel Meyer Andersen er lektor på Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet. Han forsker i matematik og statistik indenfor retsgenetiske beviser. Han har sammen med kollegaer udviklet metoder, der bruges i retten, og han har selv fungeret som ekspertvidne i flere retssager.