Forår, lys og varme
Foråret spirer frem med lys og varme, og haven vågner langsomt efter vinterens ro.
Af Heidi Kjølby Andersen
De første krokus og vintergækker bryder gennem jorden, og fuglene vender tilbage med livlige sange. Det er tiden, hvor man igen kan komme ud, mærke solen i ansigtet og sætte hænderne i jorden. Nye planter, grønne skud og duften af frisk muld giver energi og lyst til at skabe et smukt uderum, der kan følges hele sæsonen. På biblioteket kan du finde et væld af spændende bøger der kan inspirere dig til foråret og sommeren i haven.