Morten Kirckhoff: "Hvad er det bedste der kan ske?"

Et foredrag om at leve livet modigt
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard + gebyr: 150 DKK
Sted
Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
I samarbejde med
LOF Midtjylland
Adresse

Realskolevej 12
8850 Bjerringbro
Danmark

Find dit mod – og brug det. Vi flytter os, når vi tør. Mod er ikke kun for eventyrere – det er også for dig.

Hvordan bliver vi mere modige i vores helt almindelige hverdagsliv? Hvorfor føles mod nogle gange så langt væk – og hvordan vækker vi det til live igen?

Oplev Morten Kirckhoff i Gudenåhuset, hvor han med humor og ærlighed tager os med på en personlig rejse ind i modets væsen. Foredraget bygger på hans bog ’Hvad er det bedste, der kan ske?’ og kredser om mod som en livskraft – og som noget vi alle kan genopdage.

Morten stiller skarpt på, hvorfor vi ofte holder os tilbage, hvad der sker, når vi tør træde frem – og hvordan små skridt kan skabe store forandringer. Han deler gavmildt ud af egne erfaringer og refleksioner om fejl, fiaskoer og alt det, der gør os til mennesker.

Du går hjem med et varmt skub i ryggen – og måske lidt mere mod i bagagen.

Hvor kender du Morten Kirckhoff fra:
Bøger:
Hvad er det bedste der kan ske?
VELO – De Danske Verdenscyklister (Sammen med Tore Grønne & Bjørn Harvig, 2022)
Det Smager Af Lort (Sammen med Nikolaj Kirk, 2021)
ILD – Eventyrlig Mad (2020)
Forladte Danske Steder (2020)
De Forladte Danske Hjem (2018)
Abandoned Vol. 1-4 (2011-2017)

TV:
2022: Nul Julestjerner – Sæson 5 – DR2
2022: Jagten på Elefantordenen – DRTV
2022: På UFO jagt med Jan & Morten – DRTV
2019 -22: Nul Stjerner – Sæson 1- 4 – DR2
2012: Alt Forladt – DR2