Foredrag: Shakespeare for alle tider og for alle folk
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard + gebyr: 70 DKKstuderende + gebyr: 30 DKK
- Sted
-
Bjerringbro Bibliotek
Realskolevej 12,
8850 Bjerringbro
Bibliotek
Bjerringbro BibliotekI samarbejde med
Bjerringbro Folkeuniversitet’Folkeuniversiteternes Dag’ markeres i uge 37 landet over - også i Bjerringbro. I denne anledning arrangeres denne aften et foredrag, hvor man som tilhører kan blive klogere på William Shakespeare.
William Shakespeare (1564 -1616) var en engelsk digter, skuespilforfatter og skuespiller. Hans betydning i litteraturhistorien er uvurderlig og har præget andres forfatterskaber siden 1600-tallet.
I foredraget vil den danske Shakespeare-ekspert, forfatter og oversætter Niels Brunse fortælle om sit mangeårige arbejde med at oversætte Shakespeares fantastiske dramaer.
Om Niels Brunse
Niels Brunse har fordansket omkring 250 værker, siden han begyndte på det for næsten 60 år siden. Den største opgave har været ny-oversættelsen af samtlige 37 skuespil af William Shakespeare. Desuden har han skrevet bøger og artikler om Shakespeare og holdt utallige foredrag om ham i ind- og udland.
Billetprisen er inkl. kaffe/the.