Nyhed

Frøbiblioteket er åbnet – dyrk, del og høst

Nu kan du låne mere end bøger hos os. Vi har nemlig åbnet et Frøbibliotek, hvor du frit kan tage frø med hjem og dyrke dine egne blomster og grøntsager.

Af Cecilia Agersnap

Tanken er enkel: Tag nogle frø, dyrk dem derhjemme, og hvis du har lyst, kan du senere aflevere nye frø fra din egen høst tilbage til biblioteket. På den måde er du med til at holde samlingen levende og i konstant udvikling.

Frøbiblioteket er for alle – både dig med grønne fingre og dig, der er nybegynder og bare har lyst til at prøve kræfter med at dyrke selv. Her er plads til eksperimenter, fejl og succeser.

 Kig forbi og vær med til at så, dele og høste – sammen.

 I samarbejde med Grønne sammen og en lokal borger der hedder Gitte Winther Thorsen.