Viborg Bibliotekerne bliver gebyrfri fra 1. januar
Fra nytår kan du låne bøger og andre materialer uden at bekymre dig om gebyr, når du afleverer for sent. Viborg Kommunes Byråd har besluttet at indføre en toårig forsøgsordning med gebyrfrit bibliotek.
Af Kristine Hjortshøj
Målet er at gøre biblioteket mere åbent og tilgængeligt samt skabe grobund for flere lånere og øget udlån.
Pr. 1. januar 2026 kan du derfor låne bøger og andre materialer på Viborg Bibliotekerne uden at betale gebyr, selvom du kommer til at aflevere dem lidt for sent.
Hvad betyder det for dig – fra 1. januar 2026?
- Afleverer du dine lån lidt for sent, får du ingen gebyrer. Det gælder både børn og voksne
- Du får som sædvanligt en besked fra os to dage før lånetiden udløber, og vi sender også stadig hjemkaldelser
- Hvis du ikke afleverer dine lån senest 36 dage efter afleveringsfristen, skal du erstatte materialet
- Hvis du finder materialet inden for et år fra erstatningsdatoen, refunderer vi erstatningsbeløbet
- Gamle gebyrer bliver ikke nulstillet, så hvis du har fået gebyrer inden 31.12.2026., skal de selvfølgelig stadig betales